Hvilke muligheder og umuligheder ligger der i en situationel tilgang for konsulenter?

D. 1. januar 2010 startede de første hold på den nye Fængselsbetjentuddannelse. Det nye består i en grundlæggende pædagogisk omorientering fra en fag- og indholdsstyret tilgang til en tværfaglig projekt- og problemstyret tilgang. Uddannelsen er en 3-årig vekseluddannelse og langt den største del af Fængselsbetjentuddannelsen foregår i praktik - eleverne uddannes altså mens de også går på arbejde.

I Kriminalforsorgen arbejder vi - blandt mange andre ting - med at skabe sammenhæng mellem arbejde, skole og praktik for såvel eleverne på uddannelsen og for de tjenestesteder (fængsler) som har elever. Dette vedrører bl.a. tjenestestedernes organisering, arbejdsgange og -former og kultur, uddannelsens mål, hensigter, pædagogiske orientering samt elevernes forudsætninger. Et af de konkrete projekter der p.t. arbejdes med er udnyttelse og udvikling af læringsrum på tjenestestederne. Der er ansat to interne konsulenter på projektet, som er igangsat ud fra et af tjenestestedernes ledelser defineret behov for organisatorisk udvikling for at kunne håndtere praktikuddannelsen, og et behov for udvikling af en egentlig praksislæringsforståelse på tværs af tjenestestederne.

• Hvor kan man lære hvad? 
• Hvordan kan man lære det? 
• Hvordan kan læring tilrettelægges i det enkelte fængsel? 
• Hvad skal vi gøre og hvordan skal vi organisere os for at tage hensyn til både arbejdspladsens krav, rutiner og forventninger, samtidig med at eleverne tilbydes uddannelse af høj kvalitet? 

Det er spørgsmål som melder sig både generelt og specifik i projektet. Der er altså tale om et projekt som både har et bredt udviklingssigte og et ret specifikt læringssigte – et behov for eller krav om en proces og et krav om et produkt. Der kaldes således dels på proceskonsultation og dels på ekspertkonsultation. Behovet herfor udtrykkes dels i projektbeskrivelserne, men i høj grad også i de samtaler med deltagere/informanter som vi har i forbindelse med projektet. De udtrykker således ønsker om både dialog, inddragelse, mulighed for refleksion og for handlingsanvisninger og værktøjer.

Som konsulent i projekter som ovenstående, er man altså placeret midt i at skulle arbejde med begge perspektiver - at skulle medvirke til at finde en relevant blanding af en åben, undersøgende og en retnings- og handlingsbestemmende proces. At fastholde fokus på ovennævnte ud fra et både-og-perspektiv (frem for et enten-eller-perspektiv) samt at fastholde fokus på, at perspektiverne i høj grad påvirker og definerer hinanden, finder jeg både givende og udfordrende. Jeg kan derfor tænke mig at bruge læringsdøgnet i morgen/overmorgen på samtaler om en situationel tilgangs bidrag hertil.